Kort guide til valg af maling

Når man skal i gang med at male, er der desværre rigtig mange der vælger den forkerte type maling. Derfor vil vi forsøge at hjælpe dig med at forstå forskellen på malings-typer og dermed vælge den rigtige maling til det rette formål.

Maling til indendørs brug

Hvilken maling man skal vælge afhænger af, hvad man skal male. Er det væggene, der skal males, skal man vælge en vægmaling som typisk har glans 10. Til lofterne kan man nøjes med en langt mindre glans på omkring 3. Her kan man også benytte en refleksfri loftmaling.

I et vådrum som eksempelvis et køkken eller et bad, er det vigtigt, at man benytter en meget højere glans, så væggene kan stå imod den naturlige fugt i rummet.

Indendørs maling kan groft sagt deles op i tre typer maling:

  • Vægmaling (glans 10)
  • Vådrumsmaling (glans 25)
  • Akryl-maling til paneler og radiatorer (glans 40)

Der findes mange flere typer maling – endda maling som er special designet til specifikke overflader. Men i sidste ende handler det om glansen.

Du kan også få miljømærket maling, som især kan være værd at overveje, hvis man har børn eller familie med overfølsomhed. Læs vores artikel om Svanemærket maling.

Maling til udendørs brug

Skal man male udendørs, så benytter man typisk ikke vandbaseret maling. Derimod benytter man maling baseret på terpentin, olie o.lign. vandfaste materialer.

Udendørs er der rigtig mange forskellige overflader – eksempelvis træværk, beton, mursten osv. Typen af maling afhænger 100% af hvilken overflade, du har med at gøre. Eksempelvis kan træværk både males og overfladebehandles med træbeskyttelse, der begge har den bonus at det øger holdbarheden på dit træværk.

Hvor køber man maling?

Maling kan selvfølgelig købes hos malerforretninger og byggecentre, men det kan også betale sig at købe maling på internettet. De har mulighed for at tilbyde dig favorable priser og der kan være store besparelser at hente, hvis man skal købe store mængder maling.

Et helt andet parameter er valg af farver. Her er det næsten kun smag og behag, som sætter grænserne. Få masser af inspiration hos boligmagasinet.